17/7-96

Tåge-snak

Digtet er dedikeret til Sussi for hendes uendelige tålmod.

Det knappede dyb rammes af flyvende røde og grønne

Den infantile morskab blandes med det lyses irritament?

Frækt, sjovt, drillende.

Den lange ø nydes blandt våde sombreros

Krokodiller og kolde kællinger afslutter festens begyndelse

- Mågen slår kolbøtter.

Politi-punkers stopper det blinkende lys

Men da har lyset allerede forladt Hans.

Tåget, tarveligt, viist.

Kam-komponister driver frømanden og kollektivet til vanvid

Kuglerne trilles før birkes-belagte bagværk indtages i

Morfeus’ sidste time uden lyset.

Mor klapper mågen farvel.                      /JR